Ofte stillede spørgsmål
Varmepumper til fast pris fra ENOVA A+

72 11 80 88

Hvordan virker en varmepumpe? Hvad er SCOP værdi? Hvad er COP værdi? Find svarene hos ENOVA A+, og hør meget mere om varmepumpe og få gratis rådgivning. Ring på 72118880

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en varmepumpe? – og hvordan kan den lave så billig varme?

En varmepumpe fungerer ved at ”suge” varme fra dit hus’ omgivelser – i luften eller i jorden – og om­dan­ner den til varmt vand til brug i dine radia­torer, gulv­varme og som varmt brugs­vand. Også om vinteren! Patentet på tekno­logien blev taget i 1912, og i dag er varme­pumper så effek­tive, at de kan producere mindst 3-4 kWh varme for hver 1 kWh strøm, de bruger.

Er varmepumper ikke mest til sommerhuse?

Nej. Varmepumper findes i forskellige størrelser og typer. De små ”sommerhus-modeller” (luft/luft) laver varm luft til opvarmning af fx et fritidshus eller en stue eller et køkken-alrum – i princippet ligesom en brændeovn. De større luft/vand-modeller og jordvarme­pumper bliver derimod koblet direkte til centralvarme-systemet og klarer al opvarmning af både hus og brugsvand. Danmarks største varmepumpe opvarmer på den måde hovedparten af Bestseller-koncernens hovedkontor på 15.000 m2.

Hvor grøn og bæredygtig er varmen fra varmepumper?

I Klimakommissionens rapport fra 2010, som danner grundlag for den danske klima- og energipolitik, bliver varmepumper nævnt 55 gange. Det er fordi, varme­pumper spiller en central rolle i vores verdensberømte grønne omstilling. For varmepumper skærer op til 75% af energiforbruget til boligopvarmning. Og af den energi de bruger, kommer ca. 60% fra sol og vind – og det tal stiger år for år. Det betyder alt i alt, at en varmepumpe typisk nedbringer CO2-udledningen fra boligopvarmningen med mindst 50%. I en almindelig beboelse svarer det til 3-4 tons.

Jeg har elvarme – kan jeg så også få en varmepumpe?

Elvarme er den dyreste opvarmingsform, der findes. Men med en varmepumpe kan du reducere din varmeregning med mindst 60-70%. Det kræver dog, at du samtidig får installeret et radiatorsystem. Det giver en ekstra-regning på typisk 70-80.000 kr. for et almindeligt parcelhus. Men pga. størrelsen af den bespar­else, som du herefter opnår på varmeregningen, vil hele investeringen – både til varmepumpe og de nye radiatorer – typisk være tjent hjem igen på ca. 7-8 år.

Vil du ikke installere nye radiatorer, men stadig gerne have taget toppen af varmeregningen, kan alternativet være installation af en luft/luft-varmepumpe til supplerende opvarmning (se ovenfor under ”sommerhus-spørgsmålet”).

Skal en varmepumpe have service?

Ja. Din varmepumpe skal have et årligt eftersyn. Eftersynet er lovpligtigt.

Hvad er en SCOP værdi

SCOP-værdien er en forkortelse for seasonal coefficient of performance, og den giver en nøjagtig fastsættelse af en varmepumpse effektivitet. SCOP-værdien angiver varmepumpens ydelse i løbet af året og medregner sæsonbestemte ændringer. For eksempel betyder en SCOP-værdi på 4,8, at varmepumpen i gennemsnit leverer 4,8 gange så meget energi end den elektriske energi, den bruger.

Hvad er en COP værdi

COP er en forkortelse for "coefficient of performance" og angiver forholdet mellem den varme varmepumpen laver, og den mængde strøm den bruger. Jo højere COP-værdi, jo højere er varmepumpens effektivitet. En COP-værdi gælder kun for en bestemt temperatur. En COP-værdi på 4,1 ved 3/37°C betyder for eksempel at denne COP-værdi opnås ved en udendørstemperatur på 3°C og en fremløbstemperatur på 37°C.