Jobopslag - VVS-montør
Varmepumper til fast pris fra ENOVA A+

Vil du arbejde i en ekspansiv virksomhed i det grønne marked?

Vi søger VVS-montører flere steder i landet

ENOVA A+ søger løbende dygtige VVS’ere, der brænder for sit fag og for at levere en tårnhøj kundetilfredshed. Du kommer til at opleve en ny måde at drive installationsvirksomhed på, som har vist sig meget succesfuld – og som gør det lidt sjovere at gå på arbejde. Så nu er det bare dig, vi mangler!


Om os: Grøn livsstil gjort enkelt

Hos ENOVA A+ arbejder vi udelukkende med grønne teknologier med det formål at bidrage aktivt til Danmarks grønne omstilling og til en mere bæredygtig fremtid. Og derfor skal løsningerne være enkle at forstå og økonomisk fordelagtige at investere i. Kvaliteten og kundeoplevelsen skal samtidig være i top.


Vores fokus har fra start været på installation og servicering af jordvarme- og luft/vand-varmepumper, primært til private. Men andre løsninger er nu også på vej ind i programmet, herunder ventilation. Samtidig begynder kundegruppen at omfatte også institutioner og erhverv.


Dine opgaver: Installation og service af intelligente og grønne energiløsninger

Som vores nye VVS-montør får du en alsidig og meget selvstændig stilling, hvor installationsopgaver, faglige udfordringer og personlig kundekontakt er det faste omdrejningspunkt, men hvor der herudover er frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold. De konkrete opgaver vil bestå i:

  • Installation af L/V- og jordvarmepumper, ventilationsløsninger mv. samt i mindre omfang andre almindelige VVS-opgaver. Erfaring med varmepumpe-installationer er en fordel, men ikke et krav.
  • Udførelse af årlige serviceeftersyn samt support, fejlsøgning og reparationer efter behov
  • Koordinering og samarbejde med vores eksterne installationspartnere
  • Evt. gennemførelse af salgsmøder alt efter behov og din interesse


Vi tilbyder: Faglige og personlige udviklingsmuligheder

”I stillingen som VVS-montør får man mulighed for at sætte sit præg på tingene i et firma med en uformel og positiv kultur, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Her kan man samtidig opleve, hvor stor forskel godt VVS-arbejde kan gøre for vores kunder, og det er meget motiverende,” siger Carsten Dall, der er VVS-installatør og faglig leder i ENOVA A+ og den daglige leder for de regionale installations-team.


Din profil: Vi har brug for både dine hænder, dit hoved og dit hjerte

For at komme i betragtning til stillingen, lægger vi vægt på, at:

  • Du er VVS-uddannet og evt. også har kølecertifikat, kategori 2 (en fordel, men ikke et krav).
  • Du er energisk og proaktiv som person og brænder for dit fag og for dine kunder
  • Du er god til at opbygge tillidsfulde relationer og er tydelig og troværdig i din kommunikation
  • Du trives i en hverdag med et højt tempo og med fokus på eksekvering og resultater


Bliv nøglespiller på et vinderhold

”ENOVA A+ er en spændende historie, fordi vi fra starten i 2014 på kort tid er blevet en succesfuld og meget dynamisk aktør i markedet for grønne energiløsninger – og fordi det er sket med en ny og anderledes tilgang til dette marked, som er mere markedsorienteret, mere kunde¬centreret og meget værdibaseret. Det styrer også, hvad vi søger efter i ansættelsen af nye medarbejdere,” siger medstifter og direktør Martin Falch Rasmussen.


Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst direktør Martin Falch Rasmussen på tlf. 40 78 80 88.

Ansøgning og CV sendes til: mfr@enova-aplus.dk.

ENOVA A+ Sjælland

Ragnagade 7,  2100 København Ø


ENOVA A+ Jylland

Præstemarken 76, 8752 Østbirk


Tlf. 72 11 80 88

Mail: info@enova-aplus.dk

CVR-nr. 35858547